Album: Arv (2008)

En Myrmylne

En Efteraarsdag
saa kold, saa skønn
strøg jeg af Sted
Med gyldne røde
prangende føre mig
blev jeg liden igen

En sval Bris
let mod mit Kind
som en Hiertenskærs Strygen
Sitrende jeg laver
i duggfrisk Lyng
mit Hierte slaae sin Rod

Myrerne stuves
for sit røde Guld,
hvis Blussen tilstases
mit Hy og Huld
Mit Spand nu fyldes
-just som mig

Mit Spand hartad læns
stadig trinte jeg
i Skoven længer ind
mod gemte Lænder
smykked i Guld

Hist fore mig
i Skoddefavn
Bjørken røber sin Lønegang
mod Myrerne
i fuld Troldpuds
mit Føtt slaaer sin Rod

Op ifra Søkket
op ifra Skoddehav,
en duvende Mylne
hos Tørvfolket stod
Dødmand byder
sin Dødkone op

Forføred af Løden
om Myrens smukke Guld
Forsømmed jeg Døden
kring Multens vonde Kuld

Multens Greb nu omkring mig slog
og lokker mig længer ud paa Lunsemyr
--mens Dødens Vals tiltog

Tørvens Greb haardt omkring min Fod
og trækker mig ned mod min vaate Grav

Min Krop saa tung, saa hvilkekær
fredsælt min Vilje her bleges af

Dødmand om
sin Dødkone
Hænderne hævet
over Hoved

En Aattetur
i evig Rundgang
-slig gaaer Dødens Vals

Høire Haand
tvunded i hendes
Venstre Haand
tvunden i hans

Til Toner
af Raaten gik
Mylnen med en Oddes Savn
Hvis Multerne
saa til næste Høst
min Danseuse vilde skænke mig

[English translation:]

A Bog Mylne15

An autumn day
So cold, so beautiful
I dashed off
With golden red16
Shining before me
I'm enthusiast again

A cool breeze
Played against my cheek
Like a heart-rending caress
Trembling I lay down
In the dew-fresh heather
My heart strikes roots

My bucket almost empty
Constantly I have stepped
Farther in the wood
So fast my foot
Towards hidden lands
Adorned with gold

Here before me
In the fog's embrace
The birch reveals its secret passage
Towards the bogs
In full troll caster
My feet strike roots

Bogs are crammed
With their red gold17
Whose blaze adorns
My complexion and body
My bucket now is filled
Just as me

Seduced by the sound
Of the bog's lovely gold
I neglected the Death
Around the cloudberry's evil cold

Up from the hollow
Up from the fog-sea
A swaying mylne
Stood by the peat-people18
The dead men summons
His dead wife

The cloudberry's grasp wrap me around
And allures me further on the treacherous bog
While the Death's waltz enhances

Peat's grasp hardly around my foot
And pulls my down towards my wet grave

My body so heavy, so motionless
Peace-loving my will gets pale

Dead men by
His dead women
Hands lifted
Over the head

A eight figure
In eternal turn
Such goes the Death's waltz

Right hand
Entwined in hers
Left hand
Wound in his

To the tunes
Of decay went
The mylne with a nostalgia for the odd one
Whose cloudberries
Saw the next autumn
That my dancer will grant me